I 1999 var jeg med til at “genopfinde” valgplakaten.
Indtil da var den efterhånden reduceret til et forstørret pas-foto og et stort kryds. Det ændrede mit samarbejde med en fraktion af yngre kræfter i det Radikale Venstre på.
I 1999 var den første valgplakat vi lavede med til at give Naser Khader næstflest stemmer i det Radikale Venstre og få Lone Dybkjær, som jeg også lavede plakaten til, valgt ind i Europaparlamentet. Allerede på det tidspunkt fik plakaterne meget positiv omtale i diverse medier. Bl.a. i Politikken og i Morgen Tv på TV2.
I 2001 gentog vi præstationen og gjorde det om muligt endnu bedre. Det år kom Naser Khader ind i Folketinget. Igen fik plakaten masser af ros. Det var en dobbeltplakat som når sat sammen fyldte godt i landskabet. Men hver halvdel fungerede også separat som en unik kommunikator i bybilledet, der var med til at “strække” plakatens omfang så at sige.
Her var krydset inspirationen, omsat til det grafiske raster der udgjorde Naser
Khaders portræt. En anden måde at tænke på.
I 2005 skulle vi på den igen. Jeg planlagde at plakaten igen skulle have en kvalitet der betød den ville blive fremhævet i mindst tre større danske medier. Igen lykkedes missionen. Den var i nyhederne på DR 1 – omtalt positivt af Henrik Byager på P1 – samt kom på forsiden af 2. sektion af politiken. Igen legede vi med krydset og dets muligheder. Også i andre elementer, bla. T-shirts der indgik i “kampagnen”.
I politiken skrev Karsten R.s. Ifversen bl.a. om plakaten:
“De Radikales Naser Khader har fået lavet en plakat der som en af de eneste originalt udnytter de grafiske muligheder”
Det forlød at de andre partier på Christiansborg bad deres respektive bureauer om at “oppe” sig efter at have set de nye plakater. Hvilket de gjorde i et vist omfang. Ihvertfald blev bybilledet unde valgkampene lidt mere udholdelige, men nåede dog aldrig helt de samme højder som mit samarbejde med Det Radikale Venstre resulterede i.