Følgende er en artikel jeg skrev i forbindelse med min Master og afgang på IT Produkt Design (IT Product Design), Syddansk Universitet i Sønderborg, men er stadig væk gældende for den måde jeg arbejder på og tænker design. Artiklen giver desuden et lille indblik i selve uddannelsen, dens fokus samt menneskelige output. Jeg vendte senere tilbage for at undervise på studiet, samt på bacheloren Interaktivt Design, hvor jeg også fungerede som vejleder og censor. Læs mere om uddannelserne her: IT Produkt Design og Interaktivt Design
Mit afgangsprojekt blev senere nomineret til bedste speciale under SIGCHI, Interaktionsdesign i Danmark, Studenterpris, 2005
Artikel bragt i IT-Vest NYT, september 2004
Som designer skal man ikke give folk det, de vil ha’ – man skal give dem det, de ikke ved, de kan få. Det kræver et stort ansvar fra designerens side, for hvordan ved vi, hvad folk i virkeligheden har brug for? Er alle de ting, vi forslår, ikke for det meste bare overflødige?
På IT Product Design i Sønderborg arbejder vi med metoder til at observere og involvere potentielle brugere i processen med at finde frem til, hvad det er, de mangler, eller finde ud af, om der er noget ved et produkt, der kan forbedres. For at illustrere det, kan jeg fortælle om mit
specialeprojekt, der kom til at handle om en e-mail-læser.
Den dårlige samvittighed
Forestil dig, du er en familie og er afhængig af kommunikation fra skolen, og du vil selvfølgelig også gerne holde bedst mulig kontakt med familiens venner. Men du gider ikke ustandseligt at bruge tid på at tjekke din email, når du har fri, du vil meget hellere tilbringe tiden sammen med familien. Computeren står ydermere ovenpå, og den er langsom at starte op. I ny og næ glipper en besked fra skolen, eller en af vennerne ringer og spørger: ”Har I fået den mail angående torsdag. Vil I med på den skovtur eller hvad?”.
Jeg har arbejdet med to familier i mit projekt. Jeg har kigget på, hvordan deres dagligdag fungerer, hvilke værdier de sætter højt i forhold til andre. Hvordan de forholder sig til – og bruger – ting. Historien om e-mailen var bare en ud af flere, der kom op til overfladen, men det var den, der inspirerede mig til at udvikle ”den dedikerede e-maillæser”. Et objekt, der kan befinde sig dér, hvor familien tilbringer mest tid, og hvorpå man kan modtage og læse e-mails. Den er altid tændt og kan bevæges frit rundt omkring. Er ikke større, end at man kan holde den i hånden, og er fri for ledninger. Når der kommer en e-mail, viser ”den dedikerede e-mail-læser” det via lyd eller lys, og brugen af e-mail læseren er enkel og let forståelig. Moderen i den ene familie fortalte, at efter at have haft muligheden for at modtage e-mail på den måde, frem for på den stationære computer, var hun holdt op med at have dårlig samvittighed over, at ”hun også burde tjekke de mails”.
Efter at have fået meget lettere tilgang til familiens fælles e-mails, følte hun, at hun nu var den, der kontrollerede informationen og ikke omvendt. I virkeligheden kan man sige, at det endelige design blev situationen – ikke bare ”objektet” eller produktet. Resultatet var, at moren i familien slap af med den dårlige samvittighed.
Inddrager helhed og værdier
For at finde frem til situationer som den nævnte er det ikke nok at gå ud og spørge folk, hvad de har brug for. Som oftest er det næsten umuligt at udtrykke på stående fod. Arbejdet med at finde frem til disse ting kræver lige dele empati og professionel metode. Fornemmelsen for mennesker og situationer, og metoder til at bringe det vigtige frem i lyset, f.eks. ved at observere og tilbringe tid sammen med de mennesker, man designer for – at involvere dem i selve processen. Ved sammen at afprøve, vælge eller forkaste ting kan man opnå en balance imellem funktion, brugbarhed, oplevelse og de fordele, man kan opnå via et design.
Det er dette, vi arbejder med på IT Product Design i Sønderborg. Jeg kalder os ”super-designere”, ikke fordi vi er bedre, men for at understrege værdien af, hvor vigtigt det er at inddrage helhed, situationer, værdier, kontekst – især de mennesker man designer for, når man produktudvikler. Et sådant helhedssyn kræver et ret komplekst sæt af kreative og metodiske værktøjer samt måder at kommunikere på – deraf termen ”superdesignere”.
Jeg håber, dette helhedssyn kan være med til at fremme forståelsen især i industrien for, i hvilken retning verden bevæger sig, og hvordan man opnår de bedste resultater ved at kombinere mange forskelligartede kompetencer. Udover at være dybt professionelle og pragmatiske når det gælder, besidder vi også den nødvendige idealisme, der driver al udvikling. Som vi siger på IT Product Design ”Vi vil bevæge verden”.
