Når man laver en bevidsthedskampagne er det i virkeligheden en kulturændring man er ude efter. Og en sådan er umiddelbart vanskelig at opnå. Ihvertfald via traditionel kommunikation. Dvs., det er ikke nok at vise, man skal involvere, engagere og gøre ens budskab meningsfuldt og vedkommende for modtagergruppen. Det er vigtigt de selv er med til at få og tage ejerskab på både processen og kampagnebudskab.
Handskedukkeidéen til Børneafdelingen på Kolding Sygehus, havde det udgangspunkt at det skulle være i børnehøjde. men brugen af dukkekarakterer gav også den fordel at man via disse kunne tale om måske lidt besværlige emner. Ved at være med til at udvikle karakterene fik personalet desuden medejerskab til dem brugt i kampagnen.
Augusto Boal, brasiliansk teatermand, forfatter og politiker var af den holdning at traditionelt teater undertrykker tilskueren, at man i højere grad skal involvere dem – gøre dem til “Spect-actors” istedetfor “Spectators. Han kaldte dette “Theater of the Opressed”. En videreudvikling af disse tanker “Forum theater”, indebar f.eks. at lade indbyggerne i en fattig og undertrykt landsby være med til foreslå løsninger på en problemstilling fremstillet af skuespillerne på scenen. Boal mente at “only the oppressed are able to free the oppressed”.
På samme måde virkede workshoppen. Personalet skulle komme med eksempler på situationer hvor der forekom en afbrydelse og/eller forstyrrelser. Derefter udviklede de karakterene der indgik i situationen, hvorefter de udspillede disse med brug af handskedukkekarakterene. Efter at have udspillet problemet, skulle de vende situationen om, og udspille situationen igen, dog denne gang hvor den var løst til det bedre.
Disse små skuespil blev optaget på video og er bl.a. blevet benyttet til en præsentation overfor det samlede personale på Børneafdelingen. Situationerne kan fremadrettet både på en humoristisk, men også vedkommende, måde eksemplificere problemstillingen samt danne oplæg for en videre diskussion af løsningsmuligheder. Metoden kan desuden gentages og er derved blevet et redskab der kan benyttes fremadrettet i arbejdet med kulturen på Børneafdelingen.
