Jeg udfordrede mig selv til at lave et lysarmatur der kunne gå rundt om hjørner. Min løsning kan også passe IND i hjørner. Gennembruddet kom da jeg gik på jagt i Designskolen Koldings kælder hvor jeg fandt en spand. Sammen med det stykke plexiglas jeg havde eksperimenteret med, brugte jeg spandens hank, et stykke snor og en udskåret plade – til på magisk vis at kunne bøje pladen via kun to punkter. D.v.s. at jeg også kun skulle bruge 2 skruer for at opsætte lampen. Èn i hver side.
Min filosofi var – og er stadig, at man skal ikke påtvinge et materiale noget det ikke kan i forvejen